Andre store forfattere i H.C. Andersens samtid

Når man taler om H.C. Andersen, er det let at overse, at han skrev i en periode, hvor dansk og europæisk litteratur blomstrede på mange fronter. 1800-tallet var præget af romantikken, nationalromantikken og senere realismen. Andersen skrev primært eventyr, men andre samtidige forfattere kastede sig over poesi, drama, romaner og historiske værker.

Adam Oehlenschläger (1779-1850)

Oehlenschläger regnes som faderen til dansk romantik. Hans digtning bragte nye idealer om natur, følelse og national stolthed ind i dansk litteratur. Han er kendt for værker som Guldhornene (1802), der blev et symbol på romantikkens dyrkelse af fortiden og det nationale. Derudover skrev han tragedier og skuespil inspireret af nordisk mytologi, som f.eks. Hakon Jarl hin Rige og Baldur hin Gode. Hans fokus var i høj grad på drama og lyrik.

B.S. Ingemann (1789-1862)

Bernhard Severin Ingemann var en af Andersens nære venner og en vigtig skikkelse i dansk litteratur. Han er især kendt for sine historiske romaner, der tog udgangspunkt i middelalderen, såsom Valdemar Sejr (1826) og Erik Menveds Barndom (1828). Disse værker var med til at skabe en nationalromantisk interesse for Danmarks historie. Ingemann skrev også salmer, hvoraf flere stadig synges i dag, f.eks. Dejlig er jorden.

Steen Steensen Blicher (1782-1848)

Blicher skrev noveller og regnes som en af de første danske realister. Hans skildringer af livet på den jyske hede gav en rå og jordnær kontrast til romantikkens idealer. Novellen En landsbydegns dagbog (1824) anses for at være et hovedværk og et tidligt eksempel på psykologisk realisme i Danmark. Han skildrede ofte tragiske skæbner, sociale uretfærdigheder og menneskelig ensomhed.

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Kierkegaard var filosof og teolog, men hans skrifter regnes også som litterære værker på grund af deres sproglige styrke og eksistentielle dybde. Han skrev i et væld af genrer: essays, pseudonyme afhandlinger, dagbøger og religiøse taler. Værker som Enten – Eller (1843) og Frygt og Bæven (1843) satte fokus på individets valg, tro og eksistens. Kierkegaards skrivestil gjorde ham til en enestående figur i samtiden – langt fra Andersens eventyrverden, men med samme evne til at berøre det almene menneskelige.

Internationale samtidige

Samtidig med Andersen voksede også internationale litterære giganter frem. I Tyskland blomstrede romantikken med brødrene Grimm, der udgav folkeeventyr i begyndelsen af 1800-tallet. I England skrev Charles Dickens realistiske romaner som Oliver Twist (1837) og David Copperfield (1850), hvor social ulighed og børns vilkår stod i centrum. I Frankrig slog Victor Hugo igennem med værker som Notre-Dame de Paris (1831) og senere Les Misérables (1862).

Afslutning

H.C. Andersen var altså ikke alene i sin tid. Han stod i et felt af stærke stemmer, der på hver sin måde satte ord på romantikkens idealer, realiteternes hårdhed og de eksistentielle spørgsmål, der optog mennesker i 1800-tallet. Mens Andersen mestrede eventyrets form, var hans samtidige optaget af historiske romaner, salmer, dramaer, noveller og filosofiske skrifter. Tilsammen tegnede de et rigt billede af en periode, hvor dansk litteratur for alvor trådte ind på den europæiske scene.